Adrenalinjægerne = livsbekræftere

I går aftes havde DR2 et meget interessant tema omkring adrenalinjægere eller adrenalin junkier, som jeg også mener de/vi kan kaldes. Egenligt er adrenalin jo et stof som udskilles i væres krop i ekstrem pressede situationer og nærmest bedøver en for smerte. Og ligesom rusmidler så kan man blive afhængig af det. Og det er jo nok i virkeligheden derfor man prøver at søge nye grænsere hele tiden.

Hjerneforskeren fra Oxford uni. der fortæller mellem afsnittene, med nogle af de junkies som de interviewer, havde en del gode antagelser og betragtninger man kunne gøre. Bla. nævnte han at man i høj grad gør det for at bekræfte ens eksistens, og egenligt har han da vist meget godt fat i noget der. Efterfølgende fortæller han så også at de mennesker, der mener at dette er vandvittigt at sætte sig liv på spil ikke er ligeså meget livsbekræftende.

Det kunne man nok få en stor diskussion ud af men lad os ikke gøre det. Men mener blot at hvis gør noget, hvor man selv føler at man får et kick og er kommet videre så må det jo være et opnået mål for en selv, og har en oplevelse som man kan begynde at fordøje, og man har en oplevelse mere i bagagen.

Kan faktisk også godt selv lide at opnå nye mål og prøve ting. Bla. har jeg mit faldskærmsspring. Det er stadig fedt og giver et kick at kommer i luften. Så længe jeg kan blive ved med at have den er det lækkert, men man er slet ikke lige så presset når man går i flyveren som man var engang. Men det er fedt :d

Herudover så kan jeg også godt lide mit løb. Har dog haft en nede periode hen over sommeren men er kommet igang igen og kan faktisk godt holde fornuftige tider som det ser ud pt. Næste løb bliver nok storeå i slutninger af i august.

Men for at vende tilbage til alle adrenalinjægere så tror jeg faktisk at vi alle har det sådan med at vi skal prøve nye grænser. Hvad udforsker du og hvordan opnår du adrenalinkick?